Denne dag, hvor solen ellers skinnede og alle burde være glade, sad klassens udsatte elev i vindueskarmen og græd, da læreren kom ind. Normalt en livsglad ung dreng i 8.klasse, men denne dag havde han endnu en gang lagt krop og følelser til at være ’klassekammeraternes legedyr’. Vel havde han stærke brilleglas, vel var han mindre end de andre, vel havde han et mindre fysisk handicap og vel var han en svag læser. Netop sådanne personlige egenskaber, som giver grønt lys for at blive kanøflet af såkaldte kammerater i mere end fem år, som det senere viste sig, at en regulær mobning havde strakt sig over. I sådan et spil er alle ofre. Magtesløse lærere, forældre, mobningsoffer, mobberen og medløbere alle er ofre. Min overbevisning er, at vi alle er besiddelse af det, som jeg kalder ’Urmoral’. Mennesket ved godt inderst inde, om noget er moralsk rigtigt eller moralsk forkert. Men til tider hverken kan, tør eller når vi at vælge moralsk rigtigt af frygt for, hvad andre i gruppen siger, tænker eller vil gøre mod en. Frygten er medvirkende til, at vi ubevidst vælger at blive til neyðardýr* i stedet for til handlekraftige stærke mennesker. (*Færøsk låneord; betyder ’ et stakkels menneske’)
Med en dyb overbevisning om, at ingen af de medvirkende i 8.klassedramaet var født med ondt blod i årene, og at NLP virker, fik jeg arrangeret nogle tidspunkter, hvor jeg i et tomt tilstødende klasselokale fik alle implicerede ind til en session – en efter en.
Jeg brugte den samme læst til alle syv drenge. Jeg brugte teknikker, som jeg lærte på det allerførste NLP modul. Det modul som verden over kaldes ’NLP Practitioner’. Dernæst brugte jeg mit kendskab til enneagrammet, som er et uovertruffent værktøj i kommunikationsøjemed. Til sidst - men måske ikke mindst - tilsatte jeg lidt kunsterisk frihed, som kun kan opnås ved at være den man er, og med den livserfaring man har.
Alle drengene blev bl.a. guidet igennem den meget simple teknik, der bliver kaldt ”Positionerne”. Kort fortalt går det ud på, at man kan udforske forskellige synsvinkler for at få en formodning om, indsigt og/eller en kropsfornemmelse af, hvordan andre måske ville kunne opfatte samme situation. At det virkede, var der ingen tvivl om. Der skulle megen lille iagttagelseevne til at se forandring i drengenes samværsform den følgende tid.
Tilbage står jeg og reflekterer over, hvor lidt det kostede samfundet at få rettet op på denne del af klassedynamikken? Sølle fire lærertimer for bl.a at få en mere eller mindre fælles reference mellem drengene, at få en ”enneagram 8’er Bully” til at tænke revolutionerende nye tanker om fred og få et årelangt mobbeoffer til på et dybt plan at erkende, at muligheden for at bede om hjælp er til stede, hvis man vel og mærke har en strategi for at bede om hjælp!!
Det ville være en illusion af de helt store at påstå, at jeg ved min blotte tilstedeværelse og med mine 20 års ancienniet som lærer havde kunnet yde et beskedent bidrag til verdensfreden så hurtigt og effektivt uden at have et relativt godt kendskab til NLP og enneagrammet.
NLP og enneagrammet må og skal ind i skolen, hvis skatteborgerne skal have endnu mere for pengene. Det kan rent faktisk betale sig at sende lærere på selvudviklings- og kommunikationskurser sideløbende med fagligt relaterede kurser. Prisen? Tjaaa, vi bestemmer selv. Lige så længe vi voksne ubevidst vælger at overveje, sylte, sende i udvalg, forhale og andre underholdende ting i frygt for at handle; lige så længe betaler børnene prisen – quite simpel!
Dorthe Gyldenkærne
Lærer og HR-Coach. www.adastra.fo