OBS! Igen – igen: Jacks særlige seminar:
Se videoen om vores uddannelser på Cypern/Kypros
|
|
Tinas mor havde bedt mig kontakte hendes datter omkring hendes allergi. Jeg havde forsikret mig, at det var Tina eget ønske og vi havde aftalt et møde hjemme hos hende. Egentlig skulle vi bare tale lidt sammen om problemet, inden vi aftalte en egentlig session. Vi havde begge kun lidt tid denne aften.
Hun fortalte mig, at hun gennem nogle år havde fået medicin for hendes allergi, som blev værre og værre. Hun havde også prøvet forskellige former for alternativ behandling, da hun var villig til at prøve alt. Hun kunne ikke tåle sin kat, som hun var rigtig glad for, men hendes øjne og næse løb og hun nyste hele tiden. Det var virkelig slemt og generende for hende. Problemet var det samme, når der var græspollen i luften. Hun sagde selv, at pels og græs var det værste og hun orkede ikke at pudse næse konstant og være plaget af de røde hævede øjne endnu en hel sommer.
Medens vi drak kaffen, foreslog jeg hende, at vi kunne arbejde med healing, inden jeg skulle videre. Blot for at åbne op for processen til sessionen næste gang. Jeg ville næste gang benytte mig af NLP (Neuro Lingvistisk Psykologi) i forbindelse med en allergi kur. Måske suppleret med hypnose til at forstærke teknikkerne i NLP. Hun spurgte ind til, hvad healing var og jeg gav hende en kort forklaring (du kan læse om Akasha Healing andet sted på hjemmesiden).
Tina var åben overfor forslaget og hun valgte at ligge ned på sofaen, hvor jeg bad hende om at anbringe sin krop på en måde, så den slappede mest muligt af. Jeg gjorde opmærksom på, at det næste stykke tid, skulle hun ikke præstere noget, hun skulle ikke yde noget, hun skulle bare slappe af og nyde sin afslappede tilstand.
Jeg arbejder med Akasha healing, som jeg nogle gange supplere mine andre arbejder med, såfremt min klient har givet mig accepten. Vi mennesker består også af Luft (i lungerne og mellem cellerne osv.), Jord (knogler, brusk, organer og andet fast stof), Ild (kropstemperatur, forbrænding etc.) og Vand (kroppen består af mange % vand). Jeg valgte at afbalancere de 7 hoved chakra med disse 4 elementer, ligesom jeg arbejdede med andre af Akashas healings symboler. Jeg kan ikke selv heale, men jeg kan hente symbolerne fra noget, som er endnu større end mig, hvorefter jeg trækker dem igennem mig og lægger dem ind i de tilhørende chakras. Jeg rensede også Tinas forskellige kroppe (livsenergi,- følelses,- mental,- og spirituelle krop). Nærmest som et bad på lige fod med et brusebad til den fysiske krop.
Jeg var den gang ny i faget med healings arbejde og havde endnu ikke erfaringen med den store virkning. Jeg brugte ca. 20 min. på healingen og det var interessant at iagttage, hvordan hun reagerede fysisk på mine symboler, selvom hun havde valgt at lukke øjnene og ikke kunne se noget. Desuden begyndte hun at grine og jeg tolkede dengang forkert, da jeg troede, at hun fandt situationen sjov. Det ville nu være helt i orden, da humor er fint. Men hun fortalte efterfølgende, at hun ikke vidste, hvorfor hun var begynd at grine, hun fandt det nemlig ikke sjovt, men hun kunne ikke stoppe det. Senere har jeg erfaret, at mennesker (og dyr) reagerer meget forskelligt på Akasha healingen. Nogen græder med en følelse af glæde og andre reagerer på helt andre måder. Fælles for dem alle er dog, at effekten er stor.
Jeg havde kun kort tid til at runde af og sige på gensyn om en uge. Tina skrev mig en sms 4 dage efter og fortalte, at hun ikke havde brug for tiden vi havde aftalt. Allerede næste dag, var allergi symptomerne væk og hun kunne kæle med hendes kat og være til stede i haven, når faderen slog græs. Hun ville nu begynde at trappe ned på medicinen i samråd med sin læge. Hun beholdte alligevel tiden vi havde aftalt, men ville i stedet bruge den til at arbejde med sit ønske om at reducere sin vægt. Tina stoppede efter ca. en måned helt med medicinen mod allergi og har siden haft det fint med græspollen og pelsdyr. Jeg må indrømme, at modsat i dag, var jeg selv yderst overrasket over det hurtige resultatet.
Tinas navn er ændret af mig.
Tak fordi du læste med
John A. Bendtsen
Medlem af ICN
|
|
|
Terapi sessioner
Når Jack og Helene Makani
befinder sig i dit område,
tilbyder de private coaching,
terapi & healing sessioner.
Se sted og datoer her!
Facebook
Du kan også finde os på Facebook!
|