OBS! Igen – igen: Jacks særlige seminar:

Se videoen om vores uddannelser på Cypern/Kypros

makani_intro_still_small.jpg






Se den på
Dansk eller Norsk

Breve fra deltagere


Færøerne er med på noderne PDF Print E-mail
– også inden for selvudvikling og kommunikation.

Fælles referenceramme giver mulighed for udvikling.
Hvis man ikke vidste bedre, kunne man forledes til at tro, at livet på Færøerne kunne forekomme lidt ensidigt, vådt og tåget med et enkelt solstrejf.

Men livet på Færøerne er langt fra ensidigt. Vel er der tale om små forhold, og vel kender alle mere eller mindre hinanden eller er i familie med hinanden. Men det gør det ikke det færøske samfund mindre uinteressant, selvom denne overbevisning som bekendt afhænger af øjet som ser og øret som hører.

I begyndelsen af marts var jeg kursusleder på endnu et Enneagramkursus i Tórshavn. At kunne tilbyde et kommunikations- og selvudviklingskursus af denne art på kursisternes modersmål, færøsk kan betragtes som en milepæl. Som Søren Kierkegaard skrev: ”Man føler dog ret, hvor meget, man savner, når man ikke kan tale et sprog som sit modersmål – alle mellemtoner.”  For hvad er kommunikation, hvis ikke alle mellemtoner og hjertestrenge kan høres?

Stor var spændingen, da kursisterne på førstedagen skulle præsentere sig for hinanden. Det viste sig, at en stor del af kursisterne enten var i familie, havde gået i samme klasse eller havde samme arbejdsplads. Det kan være en udfordring at få sådan en gruppe til at fungere optimalt.  Vil man som kursusleder få gruppen til at kunne abstrahere fra vanebundne mønstre og forbehold over for hinanden?

Efterhånden som kurset skred frem, og kursisterne fik flere og flere aha-oplevelser, var der ikke skyggen af tvivl. Det var nærmest en gave at få sådan en sammensætning af kursister, som på et senere tidspunkt vil have enneagrammet som fælles referenceramme på arbejdspladsen eller under private former.  For er der et reelt ønske om, at få familien og arbejdspladsen ’opgraderet’, så kommer man ikke udenom, at fælles referenceramme i form af kommunikationsværktøjer er guld værd.  En stor del af den kommunikation, man kan observere i det daglige - uanset om vi er på Færøerne eller andre steder i verden - er præget af samvær, som kører i samme spor, og hvor et sporskifte er svært på grund af uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og projektioner.

Albert Einstein var inde på dette, da han udtalte sig om, at ”Et problem ikke kan løses på samme niveau, som det er opstået”.  Derfor er der både i hjemmene og virksomhederne brug for ’problemløsere’ udefra. En effektiv og god fælles referenceramme kan være at indføre og implementere kommunikationsværktøjerne NLP og enneagrammet.

Den kommende generation vil i så fald kunne drage ud på livets landevej med uundværlige værktøjer i rygsækken til glæde og gavn for sig selv og sine medmennesker. Effektive værktøjer, som også kan bruges i det virtuelle rum, og som går på tværs af køn, generationer, racer og religioner.

dorthe, 280209_fs.jpgDorthe Gyldenkærne, som sammen med sin færøske mand Djóni Dalsgarð har firmaet Ad astra www.adastra.fo, er uddannet som HR-Coach fra Makani Academy og har 20 års undervisningerfaring i det færøske skolesystem. 

 

Cypern +357 96 58 97 09 - Danmark +45 23 98 62 21 

Norge +47 46 93 60 30 - Belarus +375 29 681 6171