OBS! Igen – igen: Jacks særlige seminar:

Se videoen om vores uddannelser på Cypern/Kypros

makani_intro_still_small.jpg






Se den på
Dansk eller Norsk

Breve fra deltagere


Connys forvirring om sit liv PDF Print E-mail
Connys forvirring om sit liv – af Jack

Jeg mødte Conny på en af mine sessions dage i foråret 2009! Conny havde bestilt tid, fordi hun følte sig mere og mere stresset på sit job og forvirret omkring sit liv. Conny var i fyrrene og single. Hun boede i en lejlighed i Valby og arbejdede som sagsbehandler i en kommune på Vestegnen. Hun havde været glad for sit job gennem de sidste 10 år. Der var de seneste år kommet nogle restriktioner som gav hende færre muligheder for at skønne i de enkelte sager og det ærgrede hende. Antallet af klienter pr. sagsbehandler var også vokset en del, så der var mindre tid til at tale med folk. Hun følte stærkere og stærkere, at hun ikke havde den samme motivation mere uden dog at vide, hvad hun ellers skulle gøre. Det var ligesom noget nyt var ved at spire frem og på den anden side vidste hun, at hun gjorde sit arbejde godt og at hendes klienter var glade for hende. Hun havde tænkt en del over at finde noget andet og vidste ikke hvad det i givet fald skulle være. Hun var forvirret!

Jeg bad Conny skrive de værdier ned, som var vigtige for hende på et job! Derefter prioriterede hun disse værdier og de fem vigtigste var: At hjælpe andre, at opleve sig anerkendt, at bruge sin kreativitet, at opleve nyt og endelig at være i et godt team.

Jeg spurgte hende om noget havde forandret sig og hun svarede, at kreativitet og opleve nyt ikke havde været så vigtigt tidligere.

Jeg besluttede, at anvende den model, som jeg kalder viften af fremtider til at støtte Conny!

Fremtid 1: Jeg bad hende beskrive for mig den fremtid, som hed: Jeg vælger at fortsætte min nuværende ansættelse. Denne fremtid udgjorde en slags linie, som blot fortsatte lige frem. Den viste sig at blive mørkere og mørkere for Connys indre blik. Hun så sig selv mere og mere stresset og nogle år ude i fremtiden så hun sig selv som langtidssygemeldt.

Fremtid 2: Så bad jeg Conny beskrive en fremtid, som gik lidt til venstre for fremtid 1. Det var en fremtid, som omfattede en ansættelse i en anden afdeling i samme kommune. I denne fremtid havde hun specialiseret sig indenfor et særligt område. Det ville være nyt for hende og synes dog ikke at indeholde særligt meget kreativitet.

Fremtid 3: Herefter bad jeg Conny beskrive en fremtid endnu længere til venstre. Den var lidt lysere for hendes indre blik. Den handlede om en ansættelse i en anden kommune i en stilling, som var meget team-orienteret. Arbejdsområdet gav ikke nye udfordringer og der ville heller ikke være meget kreativitet i det job.

Fremtid 4: Så bad jeg Conny se forbi den midterste fremtid (fremtid 1) og længere mod højre. Her så hun sig selv i et vikarbureau, hvor hun arbejdede som ”brandslukker” og gik fra kommune til kommune. Der ville være en del afveksling på kollegasiden og naturligvis også mulighed for noget  mere kreativitet.

Fremtid 5: Så bad jeg Conny se endnu længere til højre og fortælle om den fremtid hun så her. Hun svarede at hun ikke rigtig så noget i den retning, men at hun nok fornemmede at der kunne være noget. Så bad jeg hende rejse sig og fysisk gå lidt ud i den fremtid. Hun gik langsomt – nærmest tøvende som om hun ikke troede det kunne være rigtigt. Så fortalte hun mig, at i denne fremtid arbejdede hun i en hjælpeorganisation med projekter i 3. verden. Hun oplevede en masse udfordringer, som måtte løses gennem at tænke utraditionelt.

Jeg bad nu Conny om at repetere de fem top værdier, som hun skrev ned ved sessionens start. Jeg vidste af erfaring, at evalueringen af de fem fremtider plejede at tage flere dage. Så jeg bad Conny om at bruge en uges tid til dette og gøre tre ting:
1.    Skrive fordele og ulemper ved hver af de fem fremtider set i forhold til værdierne.
2.    Tage hver af de fem fremtider ”ind i hjertet” og mærke hvordan det ville opleves at leve netop den fremtid.
3.    Vælge den fremtid, som hun derefter ville vide var den rigtige for hende.

Jeg så aldrig Conny mere, men jeg fik en mail fra hende nogle måneder senere. Hun var på et kursus for kommende projekt medarbejdere i en hjælpeorganisation og derefter skulle hun til Afrika. 

 

Cypern +357 96 58 97 09 - Danmark +45 23 98 62 21 

Norge +47 46 93 60 30 - Belarus +375 29 681 6171